Curlingbørn & Curlingforældre

Curlinggenerationen – Hvad betyder det? 

 

Curlingbarn: forkælet barn der overbeskyttes og serviceres af dets forældre uden at de stiller krav (definition fra Den Danske Ordbog).

 

Begrebet curlingbørn er noget vi alle sammen har hørt mere eller mindre om. Det fylder rigtig meget både i samfundsdebatter og medierne. Og med det følger rigtig mange spørgsmål. Er vi som forældre ved at bliver overbeskyttende? Gør vi vores børn uselvstændige? Er der en magisk opskrift på perfekt børneopdragelse, så vi undgår at sende endnu flere curlingbørn ud i samfundet?

 

Hvordan opstod fænomenet? Nogen mener at det hele startede med, at begge forældre begyndte at sætte lige stor fokus på deres karriere. Det betød at både mor og far nu brugte rigtig meget til på arbejdspladsen og på arbejdsrelaterede aktiviteter i deres fritid. Det resulterede i, at børn begyndte at bruge mere og mere til i institutionen, allerede fra en tidlig alder.

 

Når man som forælder ønsker at bruge så meget tid med sit barn som muligt, men ikke får mulighed for det fordi man samtidigt sætter så stor fokus på karrieren, så er det på en måde forståeligt at man forkæler sit barn mere, end man måske ville have gjort hvis man havde mange flere timer sammen i hverdagen. Selvfølgelig kan man sagtens finde balancen, men flere undersøgelser viser, at den manglende tid man har med sine børn giver en form for skyldfølelse og fører til, at man både giver dem lov til mere, går med til mere, giver dem mere ret for at undgå konflikter og generelt lader dem bestemme mere. Forældrene har svært ved at sige ”nej” til deres børn og skælde dem ud, fordi de gerne vil have at de skal have det så godt som muligt den tid de er sammen.  At børnene nærmest ikke får noget modstand kan få nogle usympatiske træk frem i dem.  De vender sig nemlig til, at de ikke får nogen grænser, hvilket de ofte tror, gælder for dem hele livet. Derfor gør de stort set bare hvad der passer dem. De vokser op med en tilgang til livet, der måske ikke er helt rigtig. De har nemlig lært meget tidligt, at de kan få lov til at bestemme en hel masse og hvis de ikke kan lide noget eller er utilfredse med noget så kan de bare lave om på det. De er vant til at forældrene står klar til at hjælpe og endda tager over for dem i mange tilfælde.

 

Hvad er løsningen på fænomenet? Eksperterne mener at løsningen er, at man som forælder er mere opmærksom på, hvad man giver lov til. Hvad giver man lov til barnet at bestemme, hvad giver man lov til at barnet må få og hvor ofte giver man barnet lov til at få sin vilje. En mere balanceret tilgang til, hvor ofte man siger ja og opfylder hver eneste ønske barnet har kan hjælpe det rigtig godt på vej til en mere selvstændig fremtid.

 

Så for at konludere dette indlæg, så er svaret på et af de første spørgsmål der bliver stillet, nej. Der findes ingen opskrift på børneopdragelse. Og det er positivt, fordi hvis der fandtes en, ville vi allesammen være ens. Vores allesammens karakter bliver formuleret af alle de forskellige indflydelser vi får i livet. Forældrene, den øvrige familie, venner, pædagoger, TV, radioen er alt sammen med til at formulere en unik personlighed, som ikke nødvendigvis ligner nogen andre. Derfor er det vigtigt at forældrene, som nok er den største indflydelse i et barns liv, i hvert fald de første år i dets liv, sætter fokus på at opdrage en person der ikke får deres vilje hver gang de peger på noget for at bliver tilfredsstillet og glad det specifikke øjeblik. Børn skal opdraget med henblik på, hvem de bliver som personer i fremtiden. Jo tidligere forældre lærer deres børn, at man ikke altid får præcis det man har lyst til i livet og flere ting skal man faktisk kæmpe for, jo mere selvstændig en person der kan trives i livet og er forberedt på hverdagens udfordringer får man opdraget.